Gør dine erindringer rigere!

“At huske er at leve påny”, sådan lyder et gammelt cubansk ordsprog, og det vil mange ældre mennesker kunne bekræfte den dag i dag. Derfor er det vigtigt, at man gør sit liv rig på erindringer. De giver nemlig grobund for livsfortællinger, der kan bruges til at skabe sammenhæng og mening i det levede liv og være guide i den sidste del af det.

Det er, som om tiden går hurtigere og hurtigere efterhånden som man bliver ældre. Sådan kan det ihvertfald opleves. Måske husker vi mange hændelser fra tidligere tid i vores liv. Men efterhånden som vi bliver ældre, ser det ud til, at hele uger kan glide forbi, uden at vi egentligt synes, at der skete noget særligt vigtigt eller interessant. Netop det forhold kan være en forklaring på, at tiden opleves, som om den går hurtigere end før.

Hvis det er tilfældet er der god grund til at gøre opmærksom på, at vore erindringer er blandt de mest værdifulde ressourcer, vi har til at leve et rigt og meningsfuldt liv. På ethvert tidspunkt kan vi i kraft af erindringen dykke ned i fortiden og hente små og store begivenheder frem, som har påvirket eller ændret vores liv. Det kan være særlige hændelser fra barndommen; første skoledag, da man første gang flyttede hjemmefra, giftemål, at få sit første barn eller gå gennem en skilsmisse eller miste en ægtefælle. Vi husker måske også mennesker, vi har mødt, som har haft stor betydning for os, fx vores forældre, en god ungdomsven, en tidligere kæreste, en lærer.

Evnen til at erindre gør at vi igen og igen kan nyde en tidligere oplevet situation, finde stimulering, glæde eller vemod ved at genkalde noget, som engang fandt sted. Derfor er det vigtigt, at vi som ældre bliver ved med at tilføje livet nye små og store oplevelser, som senere kan erindres som værdifulde i hele vort levede liv.

En af de ting, man kan gøre er at undgå gentagelser af de samme aktiviteter dag ud og dag ind – uden at man derved ødelægger en vis struktur i hverdagen. Som ældre må man sørge for at bringe små og større forandringer ind i sit liv. Hvis man fx har som rutine at gå en tur, så kan man vælge at gå ad nye ruter en gang imellem for derved at opleve nye dele at natur og landskab. Måske møder man tillige nye mennesker, som er interessante at snakke med. Man kan gå til koncerter, i teater eller i biografen og opleve udtryksformer, som beriger hverdagen eller gå til foredrag, prøve en ny café, tage børnebørn med til en museum eller cykle en lang tur i en anden del af landet. Man kan tage på rejser og møde andre livsformer og nye kulturer, tage på højskoleophold, synge i kor eller spille i et orkester.

Det vigtige ved at undgå for mange gentagelser og i stedet gøre noget usædvanligt er, at vi er meget mere tilbøjelige til at huske det usædvanlige. Det, der bryder med en daglig trummerum. Har vi gjort noget nyt, noget anderledes eller noget sjældent igennem ugens løb, vil vi i weekenden opleve den forgangne uge som lang og med en stærk fornemmelse af noget mættet, begivenhedsrigt.

Det andet råd, jeg vil give, er at skabe markører for de oplevelser, man har. Det kan fx være i form af en kalender med små stikord, som man kan se tilbage på og derved erindre små og store hændelser; eller det kan være en dagbog i skrift eller fotos taget med sin iPhone, der kan fortælle om et langt og interessant liv. Sådanne små dagligdags redskaber muliggør, at man kan fastholde hændelser og begivenheder i sit levede liv, der har afgørende betydning for, hvem man er og hvordan man forstår sig selv og den verden man lever i.

Det allervigtigste ved at kunne erindre sin fortid er, at den kan fortælles til andre. At fortælle livshistorier er ikke bare en måde at fastholde fortiden på. Samtaler med venner, familier eller andre nærtstående, hvor vi deler historier – betydningsfulde, humoristiske og tragiske – gør os til vidner i hinandens liv. Og dem, der hører historierne kan styrke oplevelsen af et familiært, socialt og kulturelt tilhørsforhold, bekræfte vores identitet og endda vores eksistens. Når vi fortæller hinanden historier fra vores liv, inviterer vi hinanden inden for i vores liv og undgår ensomhed.

Når mange ældre godt kan lide at fortælle eller høre historier fra det liv, de har levet skyldes det, at de er optaget af at forstå deres fortid. De har spørgsmål til, hvad det liv, de har levet, siger om deres forældre, deres baggrund, opvækst og om dem selv som menneske – og de tænker over, hvad den sidste del af deres liv skal bruges til.

Her kan det være en hjælp at gå på opdagelse i centrale episoder fra livet sammen med andre og fx få øje på værdier, man har bestræbt sig på at leve ud fra, og som også kan være guidende i den sidste del af tilværelsen. Et rigt liv gennem rige erindringer kan betyde meget for en positiv aldring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *