Nye overgange

Børn født i 2010’erne i højindkomstlande som Danmark, har cirka 50 procent chance for at leve, til de er 100 år gamle. Danskerne kommer til at leve længere end nogensinde før, men selvom vi bliver gamle på en ny måde, skal Danmark og danskerne allerede nu i gang med at gentænke fremtidens seniorliv. I 2042 vil 25 procent af af den danske befolkning være over 65 år.

For at så mange danskere som muligt vil få et godt liv, en høj levestandard og et godt velfærdsni­veau, må vi gentænke den måde, vi arbejder i senkarrieren, og hvordan vi forlader arbejdsmarkedet. Der er også behov for at gentænke forudsætningerne for at komme ind i den tredje alder gennem den måde, vi bor på, lever sammen eller som singler, den måde vi tænker sundhed og forebyggelse på og ikke mindst, hvordan vi opnår livskvalitet, der holder os sunde længere.

Den tredje alder er den livsfase, hvor mange er på vej væk fra arbejdsmarkedet og ind i pensionstilværelsen, men langt fra er plejekrævende ( den fjerde alder ). Det er en periode i livet, hvor en masse ressourcer med fordel kan aktiveres, både for den enkeltes skyld og for samfundet. Det er ressourcer, som Danmark og danskerne er nødt til at akti­vere for, at så mange danskere som muligt kan få et godt liv i den tredje alder.

Der er behov for paradigmeskift indenfor tre områder:

1) Vores opfattelser af, hvordan vi forlader arbejdsmarkedet

og går på pension.

2) Hvordan vi bor og lever i alle livsfaser.

3) Hvordan vi tænker sundhed og forebyggelse.

For det første skal seniorers tilknytning til arbejdsmarke­ det gentænkes. En undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at hver tredje dansker mellem 50­og 80 år ønsker at blive ved med at arbejde så længe som muligt. I dag går de fleste fra 37 til 0 arbejdstimer om ugen næsten fra den ene dag til den anden, men i stedet for den bratte overgang fra at arbej­de fuld tid til at være 20­30 år på pension, ønsker mange fortsat en form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Fasthol­ delse af flere danskere i den tredje alder i arbejdsstyrken er nødvendigt, da vi samfundsøkonomisk har brug for flere på arbejdsmarkedet til at håndtere de stigende sundheds­ og øvrige samfundsudgifter, ligesom mange danskere finder, at de netværk og venskaber, de har på arbejdspladsen, giver dem livskvalitet.5

Der er ikke alene behov for at gentænke måden, vi forla­der arbejdsmarkedet på, men også hvordan vi tænker både sundhed og sundhedssystemet. Sundhedsudgifter stiger på grund af nye dyre behandlingsformer, dyr medicin og flere kronikere, multisyge og flere ældre danskere. En løsning er at tænke forebyggelse ind i alle livsfaser for at få et godt liv i den tredje alder.

Hvordan vi lever og bor vil forandre sig. Flere lever som singler i korte eller længere perioder, og mange får ikke børn. Derfor er de tidligere familiebånd, hvor børn hjalp deres forældre med stort og småt, når de blev ældre, ikke en logisk konsekvens af familiemønstre længere. Vi skal derfor gentænke, hvordan lokalt engagement og nye fællesskabs­ bånd kan styrkes. I samme tråd står Danmark over for et alvorligt bolig­mismatch, hvor ældre borgere bliver boende i eget hjem længere i stedet for at flytte i mindre hjem eller i bofællesskaber. I fællesskaber kan danskere hjælpe hinanden med ting, der tidligere blev varetaget af familienetværk samt imødekomme ensomhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *