En moderne familie

En moderne familie

En roman af Helga Flatland

Flatlands roman om en moderne familie handler om, hvad der kan ske af gennemgribende ændringer i relationerne mellem familiens medlemmer, når den ældste generation vælger at lade sig skille. Læseren får ikke forklaringen på, hvorfor de ønsker at gå hver til sit, men viser blot, at selv om man er fyldt 70 år, så anses livet forsat at rumme nye, uudnyttede muligheder.

Det, der skulle have været en opløftende, oplevelsesrig og fællesskabs-skabende rejse til ROM for en familie med tre generationer, udvikler sig til et opbrud i og sammenbrud af familiens rutiner, vaner og værdier. Anledningen til familierejsen er, at bedsteforældreparret Torill og Sverre ønsker at fejre bedstefarens 70 års fødselsdag.

Torill og Sverre har tre voksne børn. Den ældste, Liv, som har mand og to børn. Den mellemste, Ellen, som lever sammen med Simen og den yngste, Håkon, som foreløbig ikke har stiftet familie. Hele denne flok er blevet en sammensvejset familie med fælles søndagsspisning i barndomshjemmet og hyppige telefonsamtaler. De betragter alle hinanden som deres absolut nærmeste. Denne familie – dens liv og historie – udgør hovedindholdet i den norske forfatter, Helga Flatlands roman “En moderne familie”.

Nu er de så taget til Rom for at fejre det ældste familiemedlems fødselsdag,

da bomben pludselig falder: forældrene skal skilles. Det kommer som et chok for børnene – at forældrene træder ud af deres vante roller og har tænkt sig at ændre på deres liv, fjerner det faste holdepunkt, den helt grundlæggende, trygheden og det velkendte.

Det er Ellen, der fremprovokerer afsløringen – hun er pirrelig, irritabel, ked af det, og skal af med sine frustrationer, så hun angriber moren verbalt. Ellen og kæresten Simen vil så gerne have et barn, men det er ikke noget, de har fortalt familien. De har prøvet i et år uden held – det slider på forholdet, og nu kommer så skilsmissen oveni.

Skilsmissebørn

Helga Flatlands roman er en udforskning af, hvad der sker med et menneske, når fundamentet forsvinder. For det gør det for de tre voksne “børn” på 40, 38 og 30 år, da forældrene skilles. Vi følger dem det første år efter skilsmissen. Og gennem de tre søskendes forskellige synsvinkler får vi fortalt historien om familien i krise.

Den ældste datter, Liv, reagerer med vrede. Hun skubber ægtefællen, Olaf, fra sig og hendes dårlige humør går ud over børnene: “Jeg vil ikke være som mamma var for meg for Agnar og Hedda, jeg vil ikke være like kritisk, jeg vil ikke at de skal føle at verden ikke henger sammen hvis jeg har det vondt eller at jeg skal styre hele deres følelsesverden utfra min egen.”

Liv opfører sig urimeligt over for sin 14- årige søn. Hun beskylder ham for en række ting, han ikke har gjort, og bryder sin egen hovedregel i opdragelsen om aldrig at skændes med sin ægtefælle foran børnene. Hun fyldes af dårlig samvittighed og følelsen af at være svigtet af både forældre og søskende, som tilsyneladende reagerer mindre voldsomt. Hun er på en gang rasende og fortvivlet.

Den mellemste søster, Ellen, reagerer med et stærkere ønske om at få egen familie, et ønske hun har holdt hemmeligt. Hun og kæresten kæmper med at få et barn og må gennemleve en række trængsler i den anledning. Det er hun noget mere optaget af end forældrenes skilsmisse. Trangen til at få et barn og dermed skabe sin egen familie er måske et udtryk for, at hun vil genskabe den tryghed, som er forsvundet. Hun vil igen opnå følelsen af at være elsket, helt betingelsesløst.

Håkon har som den yngste af de tre søskende haft et nært forhold til sine forældre, dels fordi han er den sidst tilkomne, den stærkt ønskede søn, dels fordi han i sin barndom var alvorlig syg og dermed fik større opmærksomhed. Som voksen mand tror han ikke på faste forhold. Han er stærk tilhænger at den grænseløse frihed. Derfor dyrker han også den frie kærlighed, men efter forældres brud udvikler der sig en ny, vanskeligt indsigt. Herom siger søsteren. “- Det er ikke noe rart at du nå lengter etter noe å holde fast i, Håkon, når det som alltid har vært trygt for deg har raknet.”

I gode såvel som onde dage

Helga Flatland skriver rammende og genkendeligt, om hvordan familien fungerer. Om de små ting, som holder familien sammen, de fælles historier, fx om hvordan forældrene traf hinanden (som Liv har læst en lidt anden version af i moderens dagbog), og hvordan Livs ungdomstid var (som Ellen har læst om i Livs dagbog) – og hvordan hver enkelt historie viser sig at være en af mange versioner af sandheden. Og her er vi ved noget af det mest tankevækkende ved romanen. Den fortæller både om, hvad der får en familie til at hænge sammen i kraft af en fælles fortolkning af familiens hændelser og begivenheder , men i lige så høj grad også om, hvor forskellige fortolkninger de tre søskende har af centrale begivenheder i familiens historie. Det er måske netop her man skal søge en af grundene til skilsmissen.

Flatland viser hvordan samtaler i en familie fungerer, man snakker om et tema, samtidig med, at man har flere andre samtaler kørende, som har været der for alltid eller kun et øjeblik. Man fortæller noget, men fortier noget andet. I næsten alle samtaler er der i dialogen en åbenlys tekst og en undertekst. Det er godt set og flot vist.

Flatland viser, hvordan vi bruger meget energi til at spille en rolle i en familie, men paradoksalt nok samtidigt forlanger af vore nærmeste, at de skal kunne se bort fra den rolle vi har: De kender os jo meget bedre – eller gør de?

De indbyrdes relationer mellem de enkelte familiemedlemmer, deres forståelse af sig selv og de andres forståelse og fortolkninger af hinanden og deres roller i familien er romanens centrale omdrejningspunkt.

“En moderne familie” er både en familieroman og en generationsroman. Som familieroman inviterer den til en tankevækkende opdagelsesrejse i nutidens familieliv. Ind i mellem appelerer den til (ubehagelig) genkendelse. Andre gange stimulerer den til indsigt i og erkendelse af, hvordan livet kan leves i en moderne familie.

Samtidig er det en generationsroman, som portrætterer tre generationer. 60- generationen, 80- generationen og 00- generationen. De tre børn af forældrene fra 60’er generationen er indbyrdes meget forskellige, men fælles for dem er, at de kredser meget om sig selv, deres egne behov, længsler og drømme. Den ældste generation oplever måske deres livsmål som nået og deres følelsesmæssige relationer til hinanden som opbrugte. De føler sig derimod ikke færdige med livet og ser måske den tredje og fjerde alder, som endnu en mulighed for udleve visse længsler og drømme.

En tanke om “En moderne familie

  1. Din anmeldelse af Flatlands roman giver inspiration og lyst til at læse en tilsyneladende tankevækkende fremstilling af familierelationer (-:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *