“I am so lonesome I could die”

Overskriften henviser til en countrysang indspillet af Elvis Presley i 1973. Anden strofe af sangen lyder i min frie oversættelse:

Har du hørt gråden fra en rødhals

Når træets blade falder

Sorg er tab af lyst til liv

Jeg er så ensom, at jeg kunne græde

Det amerikanske omkvæd i sangen: “ I am so lonesome I could cry “ har jeg med en lille omskrivning valgt som overskrift for denne artikel, fordi det følgende skal handle om sammenhængen mellem ensomhed og for tidlig død.

For at vise sammenhængen mellem social isolation/ensomhed og tidlig død, har den amerikanske professor i psykologi, Holt-Lunstad, fremlagt resultaterne af en række undersøgelser, som samlet repræsenterer 3,7 millioner mennesker. Hovedparten heraf er fra Nordamerika, men også mennesker fra Europa, Asien og Australien indgår i undersøgelserne.

Konklusionen er, at gode sociale relationer reducerer risikoen for en for tidlig død med ca. 50%. Eller sagt på en anden måde: Social isolation, ensomhed eller uønsket aleneværen er nogle af de faktorer, som har stor indflydelse på for tidlig død. Forskerne fandt ud af disse faktorer havde større betydning end flere velkendte risikofaktorer, så som rygning, forhøjet blodtryk og fedme.

Er ensomhed også et problem i Danmark? Ja, to ud af tre danskere føler sig af og til ensomme i dagligdagen. Det viste en undersøgelse, som YouGov foretog for Søndagsavisen i 2015. Samtidig oplever mere end fire ud af ti danskere, at følelsen af ensomhed tynger dem i hverdagen.

En anden ny dansk undersøgelse iværksat af Maryfonden (2014) viser,at der er en sammenhæng mellem ensomhed og selvvurderet helbred. Langt flere i gruppen, der oplever ensomhed (46 % mod 12 % i gruppen af ikke-ensomme), vurderer deres helbred som dårligt, og hele 78 % oplever et højt stressniveau mod 24 % blandt de ikke-ensomme. Desuden ses en overrepræsentation af mennesker med en psykisk lidelse blandt de ensomme (38 % mod 8 % af de ikke-ensomme).

”Sammenhængen mellem ensomhed og dårligt helbred skyldes blandt andet, at mange ensomme har et højt stressniveau. Det at være ensom er i sig selv stressende, og samtidig oplever mange ensomme en række andre belastninger ift. økonomi, familieforhold og beskæftigelse,” siger forskeren bag den danske undersøgelse, Mathias Lasgaard.

Med et stigende antal ældre mennesker i samfundet vil dette billede af ensomhedens betydning for dårligt helbred og for tidlig død blot forværres i fremtiden. Ja, i flere lande i Europa taler man ligefrem om en “ensomheds epidemi”. I England har man allerede udnævnt en minister for ensomhed. Så spørgsmålet er, hvad vi kan gøre for at modvirke en sådan mulig epidemi?

Her er nogle bud:

Vi må lægge større vægt på, at børn og unge udvikler sociale færdigheder, således at de gennem livet får lettere ved at skabe, vedligeholde og udvikle sociale relationer. Skole og uddannelser har i kraft af lovgivernes ønske om flere og flere tests gennem de seneste 25 år tilskyndet børn og unge til indbyrdes konkurrence og øget individualisme. Det har ikke været befordrende for udviklingen af de sociale færdigheder.

Vi må udvide sundhedsbegrebet, således at sundhedsområdet som helhed, herunder sygehuse, praktiserende læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter m.fl.,bliver mere opmærksomme på at inddrage sociale relationer i deres daglige arbejde med patienter. Sundhedsbegrebet kan ikke alene bygge på biologisk-medicinsk grundlag, men må også omfatte de psykologiske og sociale sider af sundheden.

Vi må forberede overgangen fra arbejdsliv til pension, således at ældre på vej væk fra arbejdsmarkedet til pension ikke alene forbedres økonomisk, men også socialt, psykologisk og kulturelt. For mange mennesker er de sociale relationer og bånd til andre mennesker knyttet til deres arbejde. Når det ophører, forsvinder relationerne også ofte. Derfor bør offentlige og private arbejdsgivere, fagforeninger og pensionskasser arbejde sammen om at tilbyde kommende pensionister hjælp til at forberede overgangen til pension.

Byplanlæggere og arkitekter skal opfordres til at sikre fælles rum og arealer, der muliggør social kontakt og social integration. Et af de steder i verden, hvor flest personer bliver 100 år, er på Sardinien. Det skyldes ikke deres kost, frisk luft, motion, vægt eller rygevaner, men først og fremmest deres tætte sociale relationer og deres evne til social integration (involverer hinanden i et fælles liv). Byen med de fleste hundredårige – og det gælder både mænd og kvinder – hedder Villagrande. Det er en lille by, hvor placeringen af huse, gader og byrum, muliggør, at indbyggerne ser hinanden, taler sammen hører på hinanden og er i daglig social kontakt. Familiebåndene er stærke og de ældre omgås med værdighed og respekt.

Forskningen fortæller os, at det allervigtigste for os er, at vi føler os som en del af en større helhed, at vi ved, at der er andre mennesker, som er rede til at hjælpe os, når vi har brug for det. Social isolation derimod påvirker vores fysiske og mentale sundhed i negativ retning. Vi bliver lettere ramt af forskellige sygdomme. Ikke fordi social isolation er en direkte årsag, men fordi den øger modtageligheden for sygdomme, fx infektioner og vira.

I Villagrande er der ingen der synger med på melodien “I am so lonesome I could die”. I stedet kunne de måske finde på at synge: “I am so social, I get high”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *