Find de gode hverdagshistorier

Før min mor blev gammel var hun plaget af leddegigt. Gigten skyldtes ikke, at hun arbejdede hårdt, men den var knyttet til nogle arvelige træk i hendes familie. Flere af hendes søskende og søskendes børn var alvorligt ramte og plaget af sygdommen. I hendes ældre dage var fingre og tæer krummede, og til sidst havde hun svært ved at bevæge dem. På trods af smerte og nedsat funktion af kroppens lemmer klagede hun aldrig. Hun havde en særlig evne til at finde de positive sider frem i hverdagslivet, også hos de mennesker, hun omgikkes. Og hendes små positive historier fra hverdagen blev ikke færre men snarere flere med alder.

Jeg har tit undret mig over, hvordan hun kunne opretholde sin positive tilgang til livet til trods for smerter og nedsat bevægelighed. For kort tid siden fandt jeg måske svaret. Det skal denne blog handle om.

En amerikansk psykolog og forsker i aldringens psykologi, Laura Carstensen, har sammen med flere andre forskere udviklet en teori om, hvordan der sideløbende med menneskets stigende alder ( fra 65 og fremefter) indtræder ændringer i det sociale – og følelsesmæssige liv. Ældre mennesker bliver mere nuanceret og mere sammensat i deres følelsesliv (glæde, vemod, sorg osv). De bliver også bedre til at håndtere deres følelser, bedre til at løse konflikter og til at finde kompromisser.

Men de bliver fremfor alt også bedre til at prioritere mellem det, der for dem er væsentligt og uvæsentligt. Grunden til de nævnte forandringer er, at tidshorisonten bliver kortere, som den jo typisk gør med alderen. Og når “endestationen” kan skimtes, bliver folk mere selektive, investerer større ressourcer i følelsesmæssigt meningsfulde mål og aktiviteter. De vælger med andre ord at se det positive i hverdagslivet og lægge vægt på det, fremfor det negative.

Dertil kommer, at mange ældre er gode til at tilpasse sig de forandringer, som aldringsprocessen fører med sig. I stedet for at fokusere på alle de negative sider, lærer de sig at lægge vægt på og prioritere det, de trods

alt stadigvæk kan. De er fx gode til at lægge vægt på de små positive hændelser i deres hverdagsliv. Hændelser som senere bliver til små hverdagshistorier.

Livshistorier

De historier, vi fortæller om vores liv, genskaber særlige øjeblikke eller begivenheder, vi har oplevet. Ofte indeholder historierne vigtige vendepunkter, fx “da jeg første gang blev forelsket”eller “dengang jeg blev skilt”. Historierne kan også handle om forandringer af en selv, dvs sider af ens identitet og selvforståelse. Det gælder eksempelvis erindringshistorier. Her søger fortælleren ofte svar på spørgsmålet om, hvordan vedkommende blev den person, som han/ hun blev.

Fortællinger er vores måde at organisere vores oplevelser og erfaringer på, og de kaster derved lys over vore værdier, holdninger og normer. De er ikke nødvendigvis “korrekte” eller “sande”, da de altid rummer forskellige grader af subjektive fortolkninger. Ja, nogle historier bliver nærmest mytiske. “Min barndom var ikke lykkelig, men den blev det!”.

Vi definerer os selv i den tone og det indhold, vi giver vore fortællinger. Og fra midten af livet og frem, vil de fleste mennesker opleve, at de kan give en fornemmelse af sammenhæng, retning og mening. Vore fortællinger er ikke alene udtryk for det liv, vi lever, men de er også dem, vi lever på og efter. Derfor er de vigtige. Hvis man ønsker en god alderdom, kan det måske være værd at overveje, hvilke fortællinger man selv skaber og lever efter.

Nogle mennesker ser dem selv som ofre. De fortæller historier om, hvordan de blev overset, ikke fik opmærksomhed eller ikke blev accepteret af deres omgivelser. Andre ser sig selv, som forkæmpere for en bestemt ide. Det kan være et politisk, religiøst eller sundhedsmæssigt program. Atter andre ser sig selv som søgende mennesker, der fortæller om deres seneste oplevelser og erfaringer i jagten på mål og mening med livet. Endelig er der, dem der ser sig selv som ressourcestærke, aktive og engagerede mennesker, der gerne fortæller om alle deres gøremål, rejser og engagementer. Uanset hvad, har vi alle historier at fortælle.

Hverdagshistorier

Imidlertid har vi langt fra altid rettet vores opmærksomhed mod de store livsfortællinger. Hverdagen er fyldt af mindre historier om, hvordan dagen forløber: Var vores morgengåtur god? Fik jeg fortalt om badmintonkampen?

Nu skal du høre, hvem jeg traf i Kvickly! Hvad var det lige, vi kom til at skændes om i forbindelse med mobiltelefonen? Var det en god samtale, vi fik med vores datter? Det var virkeligt dejligt at have besøg af vores barnebarn!

Vi er opløftede, når historierne bevæger sig i en positiv retning og frustrerede og kede af det, når de går i negativ retning. Ved at rette sin opmærksomhed mod de små hverdagsfortællinger og søge efter de af dem, der er positive,

kommer man sikkert godt igennem dagen.

Først og fremmest på grund af den kendsgerning, at vi retter opmærksomheden mod, om vi fortrinsvis fortæller negative hverdagshistorier, positive eller en god blanding af begge dele. Når vi havde en uheldig samtale med lægen eller glemmer noget, vi har lovet, ærgrer vi os – i det mindste et stykke tid. Men grunden til ærgrelsen er ikke selve hændelsen, men den historie, vi fortæller om tingene. Det er ikke nær så slemt at tabe i kortspil, når man efter et stykke tid kan sige: “Det er jo kun et spil – og det er for at være sammen med andre, vi gør det. Evner man ikke at nå et mål, man har sat sig, er det mindre deprimerende, når man kan le af sig selv og sige: “Da fik jeg vist slået et større brød op end jeg var i stand til at bage”.

Får man først øje for, hvordan vi er fanget ind i vore hverdagsfortællinger, kan vi også ændre på dem. Vi kan vælge de sider af situationer og hændelser ud, som er positive og fortælle om dem. Vi har friheden til at finde alternative historier til de negative historier. Når der opstår en negativ situation, fx at bilen punkterer, kan man jo til gengæld glædes over det gode vejr eller det hjælpsomme menneske, som skruede hjulet af bilen og kørte det på værksted. Det gode liv handler også om at finde de gode hverdagshistorier. Det var det, min mor kunne.

Møder du mest ældre, der fortæller om hverdagslivets opløftende sider? Eller hører du flest beretninger præget af sygdom, død, ødelæggelse og om at ingenting mere er, som det var engang?

En tanke om “Find de gode hverdagshistorier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *